|
Dag 7.
Dagen startede meget tidligt, vi var oppe kl. 05:00 (Thai tid). Vi skulle ud til Kataområdet og
mødes med Sara og Rasmus. Bilen vi havde bestilt kørte herfra kl. 05:15, og turen tog ca. 20 min,
så vi var der alt for tidligt, heldigvis havde vi lidt morgenmad med Vi mødets med de to andre og
så gik turen til den havn, hvor vi skulle sejle ud fra. Efter en køretur på ca. 2 timer kom vi til den lille havn, hvor vi blev tjekket ind og fik snorkeludstyr. Sejlturen var noget vild og bådens barske vuggen fik kvalmen frem i Mille, så hun fik lov til at sidde oppe ved kaptajnen - heldige æsel. Så kom første stop på turen og den stod på snorkling i det turkisblå vand. Sara og Rasmus kom hurtig i og jeg var på vej til at hoppe i, da jeg opdagede en masse ballade i vandet og tæt på båden, så jeg pludselig en stor havskildpadde! Med udstyret halvt på hoppede jeg i efter den, åh den var flot, men den svømmede hurtigt. Jeg prøvede at svømme efter den, men efter 30 sek. var mine briller helt fyldt med saltvand og det samme galt munden, jeg var ved at blive kvalt og opdagede det næsten ikke, for jeg havde set en ægte havskildpadde! Senere fandt vi ud af, at mange havde set den, men så var der en eller anden skide russer der selvfølgelig havde jagtet den for at røre og så flygtede den. Men det gør vi jo også når en russer jagter os for at røre Stedet var utroligt smukt med alle slags fisk i alle tænkelige farver- ja nogen var næsten selvlysende og det klipperige landskab i vandet, var prikken over i´et. Efter den gode oplevelse skulle vi gøre holdt på en ø og for at få middagsmad- thai-style selvfølgelig. Øen var flot, og vi kunne se, at der var mulighed for at bo derude. Vi nød lidt strandsjaskeri og så gik turen videre. Vi hoppede alle på båden og sejlede et godt stykke. Der er altså utrolig smukt hernede og det gælder også ude på havet. Havet er lyseblåt, solen bager og i baggrunden er der konstant store grønne klippeøer. Så stoppede båden, og jeg havde ”tilfældigvis” fået byttet min dårlige snorkelmaske ud med en anden, så denne gang var det endnu smukkere! Jeg synes dog bedst om det første sted, men det er altså marginalerne, der skiller dem. At snorkle er en super fed oplevelse, og det er utroligt det man ser under vandet. Alle de farver og en helt anden verden, en anden verden med sin hel egen livscirkel. Det fungerer som et lille samfund dernede. Desværre, har vi ikke set nogle flotte koraller hernede, måske på grund af bådenes forurening . Efter en lang snorkeltur, blev vi sejlet til en smuk, smuk ø, med den hvideste bounty strand, smukt vand og igen var baggrunden grøn og fuld af liv. Efter lang tids afslapning, blev vi sejlet hjem til havnen, hvor vores sjove guide sluttede af. Hans engelsk var ikke helt godt og han havde en talefejl, så chek your belonges – blev til shake your belongens.. ha ha. På køreturen på vej tilbage, snakkede vi alle om, hvor en god en tur det var, og hvordan vi havde nydt hinandens selskab, så vi besluttede at spise aftensmad sammen. På køreturen så vi også tre biluheld, en hvor bilen lå på hoved og var trykket helt flad, en hvor der havde ramt autoværnet og den værste var en der var fløjet af vejen og ramt en kæmpe telefonpæl. Resultatet var, at pælen var der, hvor førehuset skulle være. Så kan i få et lille billedet af, hvordan de kører hernede. Det skal dog også siges, at det regnede kraftigt på dette tidspunkt.
|
|
|